Lær dansk på din arbejdsplads
Vi tilbyder fleksibel danskundervisning, der kan tilpasses jeres virksomhed, medarbejdere og hverdag.
Lær dansk på din arbejdsplads
Vi tilbyder fleksibel danskundervisning, der kan tilpasses jeres virksomhed, medarbejdere og hverdag.
Udenlandske medarbejdere har som udgangspunkt ret til gratis danskuddannelse i op til fem år efter deres ankomst til Danmark.
Medarbejdere, der har været i Danmark i mere end fem år, kan også få tilbud om danskundervisning, men undervisningen vil ikke længere være gratis.
Danskundervisning, der passer til jeres virksomhed
Undervisningen kan foregå på sprogcenteret eller direkte på arbejdspladsen. Vi tilrettelægger forløbet i samarbejde med virksomheden og den enkelte medarbejder, så det passer til både arbejdsopgaver og hverdag.
Undervisningen kan tilrettelægges med 3-12 lektioner om ugen og foregå både i og uden for arbejdstiden.
Hvad koster det?
Inden undervisningen begynder, skal der betales et lovbestemt depositum på 2.000 kr. Depositummet refunderes, når medarbejderen har afsluttet et modul eller hele danskuddannelsen.
Virksomheder kan desuden have mulighed for at få støtte til tabt arbejdsfortjeneste, hvis undervisningen foregår i arbejdstiden.
Kontakt os gerne, hvis du vil vide mere om mulighederne for danskundervisning i jeres virksomhed. Vi hjælper med at finde en løsning, der passer til jeres behov.
