Medborgerskabsprøven

Søger du om permanent opholdstilladelse i Danmark, kan du opfylde en af betingelserne ved at bestå medborgerskabsprøven.

For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal man bestå en række grundlæggende betingelser og opfylde 2 ud af 4 supplerende betingelser. En af disse supplerende betingelser drejer sig om medborgerskab og kan opfyldes ved, at du består medborgerskabsprøven.

Ved at bestå medborgerskabsprøven kan du dokumentere, at du har kendskab til danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.

Alle udlændinge, som har ansøgt om eller vil ansøge om permanent opholdstilladelse i Danmark, kan gå op til prøven. Du behøver ikke først at have ansøgt om permanent opholdstilladelse.

Læs mere om betingelserne for at få permanent opholdstilladelse.

Afholdelse af prøven

Medborgerskabsprøven afholdes to gange om året - i juni og november/december.

Prøven afholdes næste gang onsdag den 25. november 2020 kl. 11.00-11.30.

Sidste frist for tilmelding er den 21. oktober 2020.

Hvis du har tilmeldt dig, men bliver forhindret i at deltage, kan du ikke få dit prøvegebyr tilbage.

Sådan er prøven

Medborgerskabsprøven er en skriftlig prøve. Prøven er en multiple choice-test. Det betyder, at der til hvert spørgsmål er flere svarmuligheder, hvoraf én skal afkrydses.

Prøven består af 25 spørgsmål om det danske folkestyre og hverdagsliv og om dansk kultur og historie. Kravet for at bestå er mindst 20 rigtige svar.

Prøven varer 30 minutter.

Læremateriale til prøven

Udlændinge- og Integrationsministeriet har offentliggjort læremateriale, som du kan bruge til at forberede dig til medborgerskabsprøven.

Hent læremateriale til medborgerskabsprøven (pdf)

Læremateriale til medborgerskabsprøve (tekst som pdf-fil med lyd - 100 MB)

Lyden virker bedst, hvis du gemmer filen og åbner den via Acrobat.

Tilmelding til prøven

Prøvegebyret er 799 kr., der skal betales samtidig med tilmeldingen.

Betalingen kan ske med Maestro, MasterCard, Visa, Visa Electron, Dankort eller MobilePay.

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK).

Randers Kommune
Sprogcenter Randers
Laksetorvet
8900 Randers C
Tlf.:  89 15 15 15
sprogcenter@randers.dk
CVR: 29189668

Levering

Du modtager en kvittering direkte på skærmen, når du har gennemført din betaling. Du vil også modtage en kvitterings-mail på den mailadresse, som du har opgivet.

Fortrydelse

Du kan fortryde din betaling i 14 dage, dog kun indtil sidste frist for tilmelding. Hvis du fortryder, skal du henvende dig i receptionen på Sprogcenter Randers.