Støttemuligheder
Din virksomhed har mulighed for at få økonomisk støtte, hvis udenlandske ansatte går til danskundervisning i arbejdstiden.
Støtten kan både være i form af tabt arbejdsfortjeneste og lønrefusion fra kompetencefonde. Sprogcenteret hjælper gerne virksomheder med at søge tilskud – fra A-Z.
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Udenlandske medarbejdere har mulighed for at søge SVU, hvis de følger danskundervisning i arbejdstiden. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) er en uddannelsesstøtte, der giver medarbejdere på virksomheder mulighed for at efter- eller videreuddanne sig i arbejdstiden.
For at modtage SVU er der en række betingelser, som medarbejderen skal opfylde.
- Ansøgeren skal være fyldt 25 år
- Ansøgeren skal have haft arbejde hos nuværende arbejdsgiver i 26 uger
Se de øvrige betingelser på SVU’s hjemmeside
Enten får medarbejderen SVU som kompensation for sin løn, eller også får du som arbejdsgiver SVU som kompensation for medarbejderens arbejdskraft i den tid, han/hun er til danskundervisning.
IKUF
IKUF støtter selvvalgt uddannelse, der retter sig mod beskæftigelse inden for industriens overenskomsters dækningsområder. Det er muligt at søge om støtte til danskundervisning hos IKUF, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Medarbejderen skal være i et ansættelsesforhold, før han/hun kan søge IKUF. Hvis han/hun for eksempel er i opsagt stilling, skal han/hun kunne færdiggøre den søgte uddannelse inden hans/hendes fratrædelsesdato.
- En medarbejder har ret til at søge tilskud fra IKUF, når han/hun har været ansat på samme virksomhed, der er omfattet af en af følgende overenskomster:
- Industriens Overenskomst (ansættelse i mindst seks måneder)
- Industriens Funktionæroverenskomst (ansættelse i mindst seks måneder)
- Overenskomst mellem DI og CO-industri for DONG ENERGY ansatte offshore-medarbejdere (ansættelse i mindst seks måneder)
- Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og NNF (ansættelse i mindst seks måneder)
- Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og NNF (ansættelse i mindst ni måneder).
Kompetencefonden 3F og Dansk Metal
Ved forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) betaler fonden et særligt tilskud, således at medarbejderen kan få fuld løn plus 25 %. Fonden refunderer samtlige virksomhedens lønudgifter.