Spændende temadag på Sprogcenter Randers
Temadagen er et led i en række temaarrangementer, som Integrationsafdelingen og Sprogcenter Randers afholder i fællesskab med det formål at styrke indsatsen ift. integrationsborgere i Randers.
3. april blev der afholdt en spændende temadag på Sprogcenter Randers omhandlende Sundhed og sygdom i en integrationskontekst. Temadagen er blevet til i et tæt samarbejde mellem Integrationsafdelingen i Randers Kommune og Sprogcenter Randers. For en fyldt sal med sproglærere, integrationsmedarbejdere og sundhedsplejersker fra Sundhedshuset i Randers holdt Rikke Tarnow Friis-Hundborg, leder af Sundhedsfremmeenheden i Randers Kommune, oplæg om de tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse, som findes i Randers Kommune.
Dernæst holdt Chalotte Willemann Stecher, leder af Indvandrermedicinsk Klinik i Odense, oplæg om, hvordan klinikken hjælper udenlandske borgere med komplekse helbredsmæssige udfordringer. En rigtig spændende dag, hvor budskabet om at tid, dialog og interkulturel forståelse er vigtige elementer i forståelsen og behandlingen af udlændinge med komplekse sundhedsmæssige problemer.
Temadagen er et led i en række temaarrangementer, som Integrationsafdelingen og Sprogcenter Randers afholder i fællesskab med det formål at styrke indsatsen ift. integrationsborgere i Randers.