Studiecenter

Vi har et studiecenter, hvor man selvstændigt eller med hjælp kan arbejde videre med det danske sprog.

Kom i studiecenteret, hvis du vil lære mere dansk, have ekstra opgaver eller bare lave dit hjemmearbejde. Du kan få hjælp af en lærer i størstedelen af studiecentrets åbningstid (se nedenfor). 

Du kan finde ordbøger, bøger til alle niveauer (uddannelser og moduler), både fag- og skønlitteratur. 

Her er masser af opgaver og øvelser, som dækker alle niveauer. Der er forskellige læseopgaver og grammatikøvelser, som du kan lave på papir eller digitalt. 

Du kan også arbejde med nogle af de mange programmer på en computer, få hjælp til at bruge din telefon og arbejde med opgaver og øvelser på papir eller på en computer.