E-Sprogcenter.dk
På e-Sprogcenter har du mulighed for at lære dansk på internettet, når og hvor det passer dig.
På e-Sprogcenter kan du få undervisning på Danskuddannelse 2 og 3 på alle moduler inklusive Studieprøven. Når du lærer dansk via e-Sprogcenter, kan du selv bestemme, hvor og hvornår du ønsker at deltage i danskundervisning.
Du skal løbende lave opgaver online. Opgaverne har fastlagte deadlines.
Undervisningen
Undervisningen består af øvelser og opgaver, som du får personlig feedback på:
- Du kommer til at arbejde med både det talte og skrevne sprog.
- Du bliver nøje guidet gennem øvelser, opgaver, oplæg og fremlæggelser.
- Du bliver jævnligt tilbudt simultan online undervisning med samtale, udtale og grammatisk træning.
Undervisningen kan både finde sted individuelt og i hold.
Det får du på e-Sprogcenteret
- Undervisning tilrettelagt i temaer.
- En fast lærer der giver feedback.
- Video- og lydmaterialer med tilhørende opgaver af forskellige typer (lytte, tale, læse, skrive) på dit niveau.
- Udtaletræning.
- Tilbud om onlinemøder.
- Ordbøger.
- Links til materialer på internettet.
- Adgang til alle faciliteter i skolens Studiecenter.
- Tilbud om e-konsultation.
Krav til dig
- Du skal have en god arbejdsdisciplin og kunne arbejde selvstændigt.
- Du skal arbejde 5 timer om ugen.
- Du skal overholde deadlines for opgaveaflevering.
- Du skal til modultest til tiden efter hvert modul. Modultests afholdes på skolen.
- Du skal kunne bruge en computer og have en god internetforbindelse.
- Du skal have et godt headset med mikrofon.
Hvis du ikke laver dine opgaver
Vi registrerer din aktivitet på e-Sprogcenter hver uge. Du får fravær, hvis du ikke laver dine opgaver og overholder deadlines.
Hvis du har meget fravær, bliver du udmeldt af e-Sprogcenter.
Sådan kommer du i gang
For at komme i gang skal du have et møde med en studievejleder. Studievejlederen sørger for, at du bliver oprettet som bruger på e-Sprogcenter.dk, og at du får adgang til det rette undervisningsniveau.
Kontakt Sprogcenter Randers og aftal et møde.