Fokus på udtale

På Sprogcenter Randers tilbyder vi et ekstra udtalekursus udover udtaleundervisningen i den daglige undervisning. Det gør vi, fordi dansk er et meget svært sprog at udtale – især for asiatere og østeuropæere, og fordi det er vigtigt at indarbejde en korrekt udtale fra starten, når man lærer et nyt sprog.

Kurset strækker sig over 16 gange, hvoraf de 12 gange á 1,8 lektion er med lærer. Efter de første 8 gange med læreren som sparringspartner, skal kursisterne arbejde individuelt eller i par med deres specifikke udtalevanskeligheder i alt 4 gange. Herefter opsamler kursisterne og læreren, hvad der har været arbejdet med i den individuelle periode og evaluerer forløbet.

Ud fra den enkelte kursists udtalevanskeligheder tilrettelægger lærer og kursist et program, der nøje skal overholdes for, at målet/målene kan nås. Det kan f.eks. være udtale af vokallydene, r som i rød eller som i børn, f eller p. Da melodien/tonegangen er meget vigtig for forståelsen af dansk talesprog, kan dette også være et tema i den ekstra udtaleundervisning.

Det forventes, at kursisterne møder hver gang og er velforberedte.

 Efter udtalekurset sagde kursisterne, at de havde lært:

  • at høre i & e (skelne ml. i & e).
  • at udtale y & ø sammen med konsonanter.
  • melodi, pause og tryk, og hvad vi "sluger".
  • at høre, hvad der er rigtigt dansk.
  • hvor der skal være pause/tryk.
  • at t udtales som blødt d til sidst.

"Jeg har aldrig før vidst, hvordan tungen, tænderne, læberne og kæben skulle bruges heller ikke vidst, hvor i munden og halsen lydene ligger."

"Jeg har lært, at det er sjovt."

Læs om 2 eksempler her:

Rapporter over evaluering af 2 udtalehold

Udtalehold 1

Målgruppe

·  kursister fra Thailand og Kina fra DU1, DU2 og DU3

Lærers forventninger til de 8 første mødegange                  

  • 1. At kursisterne oplever det som sjovt at arbejde med de danske lyde og dermed ikke føler sig generte/flove   o.s.v,
  • 2. At de er/bliver topmotiverede, så de både deltager aktivt i undervisningen, laver hjemmearbejde, samt kommer stabilt til undervisningen
  • 3. At kursisterne bliver bevidste om, hvilke forskelle der er på rigtigt talt dansk og egen udtale.
  • 4. At kursisterne bliver bedre til at udtale vokaler og udvalgte konsonanter. 
  • 5. Udtale af vokaler og konsonanter som enkeltstående lyde kan dog ikke stå alene. Det er i høj grad vigtigt at få disse lyde på plads i en tekstmæssig sammenhæng med prosodien. Derfor håber jeg på, at kursisterne begynder at kunne høre, hvor der er pause/tryk, selv kan begynde at sætte pause/tryk samt kan starte på at udtale med en mere ”dansknær” prosodi.

Sådan gik det…

 

M.h.t. pkt. 1+2. Engagement, motivation, deltagelse.

Trods spredningen gik det ud over al forventning.

Dette skyldes blandt andet, at alle kursisterne fra starten havde et fantastisk humør, var topmotiverede, meget hjælpsomme både m.h.t. forståelse og til på min opfordring (kun i starten) at fortælle/vejlede andre i, hvordan de selv ”brugte” læbe, tunge, kæbe og hals.

De fleste er kommet stabilt, - nogle enkelte har været fraværende gr. sygdom.

Alle har været yderst velforberedte. Dette oplevede jeg ved, at de brændte for at ”vise”, hvad de havde opnået.

 M.h.t. pkt. 3 Bevidsthed om forskelle på rigtigt talt dansk og egen udtale:

Første gang spurgte jeg til, hvorfor de havde meldt sig til udtale og bad dem være specifikke. De var stort set enige i, at det var for at kunne høre og selv producere udtale af alle vokalerne samt konsonanterne l, v og r.

Jeg synes, at de alle - mere eller mindre – er blevet bedre til at høre, når de ikke får produceret de rigtige lyde. Dette kræver dog både en hel del træning i opmærksomhed og en del evaluering, da øret i den grad skal trænes til at kunne høre lydene.

Dette underbygges i pkt. 5 

 

M.h.t. pkt. 4. Udtale vokaler og konsonanter:

Hver eneste gang har vi arbejdet med alle 9 vokaler ved både at træne øret og træne udtalen af de enkeltstående vokallyde. Disse blev så igen trænet med konsonanterne v+ l samt l i konsonantophobninger som –lk, -lm, -ld, og - ls. For at træne disse lyde i praksis arbejdede vi med dem i tekstsammenhæng. Alle fik udleveret en cd med de tekster, som vi skulle arbejde med, så de kunne lytte og træne hjemme. Til fremtidig udtaleundervisning er lydfilerne lagt ind på randersnu.dk i stedet for på CD.

I undervisningen har jeg kunnet høre, at deres udtale af disse lyde blev bedre. Dette mener jeg kun er lykkedes, fordi der i situationen var fokus på de specifikke lyde.

 

M.h.t. punkt 5 Prosodi

Kursisterne har trænet i at lytte til, hvor der er pause/tryk og selv at sætte pause/tryk uden forlæg fra mig, samt har fået bevidsthed om de mest frekvente reducerede ord og stumme bogstaver. Kursisternes prosodi nærmer sig dansk, når de er opmærksomme på, hvilke ord, vi ”sluger” bogstaverne i.

For at øge bevidstheden om egen udtale og melodi, har alle indtalt dialoger/tekst i mikrofon. De har fået deres indtalinger på eget eller skolens USB-stik. DU1 fik lov at øve i timerne på deres stamhold, da de ikke har pc hjemme, mens resten lyttede og trænede hjemme eller i Studiecentret. De var meget nervøse i starten ved at skulle tale i mikrofon men vænnede sig til det. De syntes, det var sjovt/ hårdt/lærerigt at lytte til egen udtale, og gangen efter fortælle mig, hvad de var gode til, og hvad de skulle arbejde med.

 

Til sidst nogle kursistrespons:

En af kursisterne kom efter de første gange og spurgte mig, om hun måtte optage, hvordan undervisningen foregik på ”video”. Jeg spurgte selvfølgelig til, hvorfor. Til min overraskelse svarede hun, at hun så gerne ville have det hele med, så hun kunne se og arbejde med det hjemme, fordi hun var bange for, at udtaleundervisningen ville stoppe efter de 8 gange.

 Mine spørgsmål og kursisternes respons ved den afsluttende evaluering:

 

Hvad har vi arbejdet med?

  • Alle vokalerne,
  • v og l + –lk, -lm, -ld, og – ls
  • melodi
  • høre sig selv

Hvad har I lært?/ Hvad synes I, at I er blevet bedre til?

  • at høre i & e (skelne ml. i & e)
  • at udtale y & ø sammen med konsonanter
  • melodi, pause og tryk, og hvad vi "sluger".
  • at høre, hvad der er rigtigt dansk
  • hvor der skal være pause/tryk
  • at –t udtales som blødt d til sidst
  • Jeg har aldrig før vidst, hvordan tungen, tænderne, læberne og kæben skulle bruges heller ikke vidst, hvor i munden og halsen lydene ligger.
  • Jeg har lært, at det er sjovt

Hvad har I brug for at arbejde med fremover?

  • Mere melodi
  • Mere vokal- og konsonanttræning – specielt r, f og s i ind- og udlyd.
  • Meget mere træning i at snakke rigtigt dansk, fordi de bedre kan høre, hvad der er rigtigt dansk og thai/kinesisk dansk

 Hvad har været godt og sjovt?

  • At optage i mikrofon og høre sig selv hjemme
  • At lege med vokalkort
  • At ”rappe” to og to ved tavlen
  • At danse med hofterne for at mærke pause/tryk
  • At vi alle har hjulpet hinanden og alle har grint meget
  • At fortælle gåder til hinanden og til manden hjemme
Udtalehold 2

Målgruppe:

·  kursister fra Thailand, Vietnam og Kina på DU2 og DU3

Lærers forventninger til de 8 mødegange:                 

  • at kursisterne får fokus på og arbejdet med de lyde, der især volder dem problemer
  • perception -> produktion, altså at kursisterne kan lære at skelne mellem de problematiske lyde og derefter også lære at frembringe dem
  • at kursisterne får mulighed for intensivt at træne prosodien, så de bliver (mere) bevidste om forskellen mellem deres eget sprog og dansk
  • at kursisterne bliver trænet i at bruge Udtaleværkstedet på dansk.nu, så de efterfølgende selv kan træne deres udtale

Sådan gik det:

De første 3 – 4 gange var de vanskeligste

  • fordi udtaleundervisning altid er lidt grænseoverskridende. Det virker meget privat at skulle arbejde med mund, læber, tunge, hals og frembringe fremmede lyde
  • fordi det altid tager tid (kortere eller længere) at skabe et godt læringsrum
  • fordi kursisterne var fordelt på alle niveauer (fra Mo1 – Mo5 på hhv. DU3 og DU2)
  • fordi kursisterne ikke var klar over, at de skulle øve, øve, øve for at få noget ud af de 10 gange

Alle kursister – undtagen en enkelt meget genert – tør nu tale højt og prøve sig frem. Der er smil på og en god stemning, og vi kan grine sammen, hvis det hele bliver lidt for komisk. Nu øver de sig også hjemme eller i Studiecentret. Alle er nu fortrolige med Udtaleværkstedet og kan arbejde med det.

Det siger sig selv, at der ikke har været tid til at komme langt omkring, men jeg vurderer, at det har været godt for kursisterne kun at skulle fokusere på udtale i de timer. Og det har været muligt lidt efter lidt at få dem til at bevæge sig fra overfladeplanet, hvor de er parate til lidt ukritiske at acceptere deres egen udtale (måske fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre ved deres problemer) til at opdage at de faktisk kan begynde at høre forskel på lydene, og at de får hjælp til at finde ud af, hvordan og hvor lydene produceres.