Glæde i mørket

Suppe- og musikarrangement på Sprogcenter Randers

To kvinder med suppe

På Sprogcenter Randers går vi op i, at vores kursister har et dejligt og rart læringsmiljø. En skole er ikke bare en skole, det er også et sted, hvor kursister trives, mens de lærer dansk. 

En fredag sidst i november havde sprogcenteret inviteret kursister til et suppe- og musikarrangement. Det var vores kursist Ali Diarra fra Burkina Fasso og hans danske ven Jens Peter Møller, der fyrede op under eksotiske instrumenter som cora, håndtrommen djembe, xylofonen balafon og en fløjte.

Et par lærere havde lavet en ordentlig grydefuld suppe, der ledsagede de varme rytmer og det var især vores ukrainske kursister, der talstærkt mødte op. De fik en ganske anderledes oplevelse med de fremmede instrumenter, inciterende musikindslag og en velsmagende suppe. Vores kursister kunne kun glæde sig i denne på mange måder mørke tid.

Det blev til en uforglemmelig aften, hvor vi byggede broer mellem Danmark, Ukraine og Afrika og knyttede venskabsbånd mellem forskellige kulturer.

Se blot de fine fotos.

Jens Peter, Ali og glade kursister