Bogudlevering Sprogcenter Randers

Sprogcenter Randers holder kontakten til kursisterne.

Sprogcentrets kursister modtager online-undervisning, mens sprogcenteret er lukket. I denne uge udleveres desuden pakker med bøger og andre materialer, som kursisterne kan arbejde med hjemme. Bogpakkerne udleveres ud af et vindue i stueetagen – med overholdelse af afstands- og hygiejneregler. Kursisternes lærere vælger de relevante materialer, og kursisterne får besked af lærerne, hvornår de kan hente pakkerne.