Visitation til danskuddannelse

En ny kursists bopælskommune sender en henvisning til sprogcentret, som vurderer, hvilken danskuddannelse kursisten skal have.

Når sprogcentret modtager en henvisning fra en ny kursists bopælskommune, indkalder sprogcentret kursisten til en opstartssamtale med en koordinator.

Samtalen omhandler kursistens uddannelsesbaggrund, kendskab til fremmedsprog, arbejdserfaringer og mål med undervisningen, da dette danner grundlag for, hvilken danskuddannelse vedkommende skal starte på. Har kursisten kendskab til dansk eller engelsk, foretages en faglig vurdering af niveauet ud fra en test i læsning, skrivning og mundtlig kommunikation.

Til samtalen informerer koordinatoren kursisten om skolen, undervisningen, test og prøver samt reglerne for fremmøde, aktiv deltagelse, hvordan man melder afbud med mere.

På baggrund af samtalen besluttes det, hvornår kursisten skal starte, og hvilket omfang dansktilbuddet skal have.

Efter samtalen sender sprogcentret henvisningen retur til bopælskommunen med information om ovenstående.